OPLEVELSEN

Tænk, hvis man kunne skabe én fælles CBS-oplevelse. Et oplevelsesprincip er den følelse, vi ønsker at skabe hos modtagerne, når de møder kommunikation fra CBS – uanset hvor i organisationen, den kommer fra.

Hvad er et oplevelsesprincip?
Oplevelsesprincippet tager udgangspunkt i CBS’ strategi og er derfor en måde at omsætte strategien til vores arbejdsområde.

Det er et fælles sprog og et pejlemærke, der sørger for, at vi bliver på skiven, så CBS på tværs af kanaler og services fremstår som den organisation, vi gerne vil være.

Vi er mange, der kommunikerer på vegne af CBS på mange forskellige måder og til forskellige målgrupper.

Målet er, at vi har en fælles referenceramme på CBS, at vi tænker strategien med i vores kommunikation og at vi giver vores målgrupper en sammenhængende oplevelse.

Strategisk afsæt
Vi har en vision om at skabe transformative løsninger på samfundets udfordringer. Vi er nysgerrige, har kreative idéer og et højt intellektuelt niveau – men vi kan ikke løse udfordringerne alene.
 
Derfor viser vi i vores kommunikation, at vi er en troværdig partner, der INVITERER til forandring, og at vi evner at sætte ord og billeder på de komplekse udfordringer, vi står overfor, så vi kan ENGAGERE dem, vi får brug på denne rejse.

Oplevelsesprincippet for CBS

Vores oplevelsesprincip er Invited. Ignited.

Fokus er på modtagerens perspektiv. Men man kender nok selv følelsen hvad enten det er i en arbejdssammenhæng eller i ens privatliv.

Det kan for eksempel være når …

Du bliver inviteret til et fedt arrangement
– som særligt udvalgt gæst
Du bliver indbudt til dialog
Du tydeligt kan se det for dig – selv om det er kompliceret
Du samler et appellerende produkt op, ​fordi du ikke kan lade være
Du har helt styr på næste skridt, fordi nogen har taget dig i hånden
Du bliver inspireret – og har lyst til at læse mere

… Det er dén følelse, vi gerne vil skabe i vores kommunikation

Kriterier

Oplevelsesprincippet er uddybet med fire kriterier for at gøre det mere praktisk anvendeligt.

Vi inviterer

Vi inviterer i vores måde at kommunikere på, så man får lyst til at være med til at løse samfundets udfordringer sammen med os.

Vi indbyder til dialog.
Vi opfordrer til interaktion.

Vi er autentiske

Vi agerer troværdigt, oprigtigt og virkelighedsnært for at skabe tillid.

Vi viser mennesker, man kan mærke.
Vi er en del af samfundet.

Vi er visionære

Vi formidler idéer, skaber fremtidsscenarier og viser mulige løsninger, fordi engagementet forstærkes, når målet er tydeligt. “Tænk, hvad det kunne blive til”.

Vi visualiserer vores tanker.
Vi skaber innovative oplevelser.

Vi transformerer

Vi vil tydeliggøre, at vi vil ændre samfundet til det bedre.

Vi fokuserer på de forandringer, vi vil skabe.
Vi er i bevægelse.

Kriterier i praksis

Målet er at score så højt, man kan på hvert kriterie i sin kommunikation, men i praksis vil det være svært at score lige højt på det hele hver gang.

Nogle kriterier vil være lettere i én given sammenhæng, mens andre vil være lettere i en anden.

Det er ikke en eksakt videnskab at afgøre, hvor inviterende, autentisk, visionær eller transformerende, man er – men det kan være grundlag for en god samtale med en kollega.

Du er velkommen til at kontakte Lene Højland Bergh-Hansen (lhb.slk) eller Thomas Simsby (ts.slk), hvis du har spørgsmål eller vil have besøg af os til en workshop.​

Hvis du vil læse mere, er oplevelsesprincippet uddybet med eksempler i en PowerPoint-præsentation.

Scroll to Top